Mærkesager // Læs om mine holdninger og visioner for Danmark

FLERE HÆNDER – BEDRE VELFÆRD
For lidt tid og for få kollegaer skaber et voldsomst arbejdspres i den offentlige sektor. Skal vi løfte velfærden kræver det flere hænder, så vores personale har de bedste forudsætninger for at tage sig godt af vores børn, syge og ældre. Min førsteprioritet er at styrke ældreplejen, sundhedssektoren og vores daginstitutioner. Danmark har været igennem en hård krise, men nu går økonomien godt. Jeg mener, at vi skal prioritere det vi er fælles om. Det er ikke tid til skattesænkninger.

STOP DEN UVÆRDIGE BEHANDLING AF SINDSLIDELSER
Jeg har set hvordan sindslidelser ødelægger liv, og på nært hold været vidne til den utilstrækkelige og uværdige behandling vi giver selv helt unge mennesker, der er ved at blive ædt op af deres sygdom. Det er en urimelighed vi skal gøre noget ved. Jeg begriber ikke hvorfor vi gør så massivt forskel på brækkede ben og rifter på sjælen. Jeg vil arbejde for, at vi sidestiller fysiske og psykiske sygdomme, fjerner brugerbetalingen på behandling, får flere sengepladser i psykiatrien og involvere pårørende og civilsamfund mere, så vi bliver bedre til at forebygge psykisk sårbarhed. Vi står lige nu midt i en mental sundhedskrise. Den skal regering og folketing også tage alvorligt. Vi skal erklære krig mod psykisk sygdom. Gør vi det, så kan Danmark blive verdensførende i bekæmpelsen af psykiske sygdomme. Det er min ambition.

EN RETFÆRDIG PENSIONSALDER FOR ALLE
De politikere, der tror, at vi bare kan hæve pensionsalderen, har brug for at komme ud i virkeligheden. Dem med de hårdeste job rammes hårdt af den slags politik. Jeg vil kæmpe for, at alle får et godt arbejdsliv og at dem med de slidsomme job, kan trække sig tilbage tidligere. Socialdemokratiet har foreslået en fleksibel pensionsalder, så dem der har startet i ufaglærte og faglærte job, tidligt i livet, kan trække sig tilbage lidt før dem med de lange uddannelser. Det synes jeg kun er rimeligt. Vores udspil kan lade sig gøre. Det er fuldt finansieret. Men det kræver et nyt flertal i Danmark, for at vi kan gennemføre det.

EN AMBITIØS KLIMAPOLITIK
Klimaforandringerne er her, og vi skal gøre noget ved dem. Ellers svigter vi vores vigtigste løfte til vores børn og børnebørn; at aflevere et samfund der er bedre end det, vi selv har overtaget. Målsætningen er ambitiøs, men med politisk vilje kan det lade sig gøre. Hele Danmarks elforbrug skal være dækket af vind, sol eller anden vedvarende energi fra 2030. Danmark skal være fri for fossile brændsler allerede i 2045. Og vi skal genoprette natur, miljø og biodiversitet.
Med nyt teknologi, men også med mere og skrappere regulering af bl.a. vores landbrug, byggesektor, transportbranche og industri, så kan vi gøre Danmark til en grøn stormagt.

INVESTER I UDDANNELSE
Uddannelse er adgangsbilletten til fremtidens arbejdsmarked. Jeg vil investere i vores børn og unge, så alle får en god start på livet. Efter fire år med besparelser for mere end 6 milliarder kroner på vores uddannelser, så er der brug for en massiv genopretningsplan, der ikke blot tilfører flere penge, men også styrker kvaliteten af vores uddannelsestilbud.
Uddannelse handler om at styrke fremtidens Danmark. Vores unge er vores vigtigste ressource. Vi skal forbedre uddannelsesvejledningen, så flere unge får lyst til at starte på erhvervsfaglige- og tekniske uddannelser. Vi skal forbedre vejledningen og feedback på vores videregående uddannelser. Bruge erhvervslivet mere aktivt og stoppe den nul-fejls-kultur i uddannelsessystemet, der desværre fører til at flere og flere unge knækker nakken allerede inden de er kommet ud på arbejdsmarkedet.
Nyheder // Seneste debatindlæg og pressehistorier
-
Ældreplejen har brug for akuthjælp nu04/06/2019Vores pleje og omsorgssektor kan ikke vente på alenlange forhandlinger om en ny udligningsreform. Der skal ske noget nu. Vi har brug for flere plejehjemspladser. Flere m...
-
Thulesen Dahl har snorksovet i pensionsforhandlingerne09/05/2019Pension: Han rygtes for at være en god forhandler med styr på den mindste detalje, men enten har Kristian Thulesen Dahl snorksovet i pensionsforhandlingerne med regeringen, eller o...
-
Sundhedsreformen er endnu et svigt af psykisk syge01/05/2019Hver eneste dag svigtes tusindvis af psykisk syge danskere af politikere, der i årevis har udsultet og ødelagt psykiatrien og vendt det døve øre til, når patienter, pårørende og personale har forsøgt ...
-
Vi skal erklære krig mod de psykiske sygdomme20/04/2019Vi står midt i en epidemi af mistrivsel, psykisk sårbarhed og sindslidelser. År efter år vokser antallet af danskere, der rammes af psykisk sygdom. En tredjedel af befolkningen forventes at få en sind...
-
Afskaf de nationale tests22/03/2019Nationale tests giver ikke dygtige elever, mener Alexander Grandt (S) Kommer du ud på en folkeskole og spørger eleverne og lærerne, hvad der skaber dygtigere elever, så vil langt de fleste af dem v...
-
Timemodellen vil binde Danmark bedre sammen19/03/2019I 2013 indgik den daværende socialdemokratiske regering en fremtidsplan for det danske jernbanenet med Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Men nu er Dansk Folkeparti sprunget fra aftalen, og V, K, LA og...
-
Uddannelse. Så lyt dog til vores studerende, elever og lærlinge22/02/2019Læserbrev. Uddannelsesområdet har fra dag et været underlagt massive besparelser af den borgerlige regering. En opgørelse fra AE-rådet viser, at regeringens planlagte nedskæringer løber op i mere ...
-
Skat opgiver at inddrive gæld. Politisk skandale af historiske dimensioner16/02/2019DAGENS DEBAT. SKAT: Nu ruller nye katastrofale afsløringer af tilstanden i vores skattevæsen. 400.000 bilejere har siden 2012 ikke betalt deres bilafgifter og skattevæsenet har ikke været i stan...
-
Hjallese Plejecenter: Tankeløs borgerlig ideologi21/01/2019Hjallese Plejecenter er offer for private penges magt over velfærden Når et privat firmas ønske om at tjene penge på ældrepleje går forud for de ældres tryghed og værdige alderdom, så er der noget hel...
-
For stor afstand mellem magt og borgere får afmagten frem i os. Lars Løkke er kongen af centralisering16/01/2019CENTRALISERING: Der findes vel ikke nogen anden politiker, der har stået for en større og mere brutal centralisering af Danmark end Lars Løkke Rasmussen. Skoler, uddannelser og fællesskabsinstituti...
-
Stop de private plejehjem14/01/201976 ældre beboere på plejecenteret i Hjallese skal med kort varsel flyttes til nye plejehjem i Odense Kommune, blot fordi en privat aktør vil tjene penge på at drive plejeboliger i kommunen. Lovgiv...
-
Konservativ skattepakke er ren overklassefest18/12/2018Hvem er Danmarks overklasse parti nr. 1? Nyt udspil skyder konkurrencen mellem de gammelrige konservative og de nyrige hos LA igang. Med Papes skatteplan er kampen om overklassen skudt igang, og d...
-
Der findes intet velfærdssamfund for de sindslidende06/12/2018Tiden er inde til at tage det næste skridt i velfærdssamfundets udvikling og give alle danskere retten til fri og lige behandling af sindslidelser og psykisk sårbarhed Vi er nødt til at tale om vores...
-
Velfærd: Mere brugerbetaling er ikke velfærdssamfundets redningskrans06/12/2018Fyens Stiftstidende tager fejl, når Peter Hagmund i lederen 5. december skriver, at stat, regioner og kommuner "ikke kan indfri de forventninger, som allehånde samfundsgrupper har til det offentlige."...
Om Alexander // Din socialdemokratiske folketingskandidat

Mit navn er Alexander Grandt, og jeg vil gerne være dit nye socialdemokratiske folketingsmedlem. Jeg er 29 år, bor i Skibhuskvarteret i Odense og til dagligt arbejder jeg hos et ejendomsselskab.
Jeg vil slås for social retfærdighed, lige adgang til velfærd og investering i menneskers muligheder. Stigende ulighed, grådighed og konstante nedskæringer på vores velfærd er ved at ødelægge vores samfund og smadre den sociale kontrakt. Jeg vil kæmpe for, at Danmark fortsat er et af de bedste lande i verden at leve i. Det kræver, at vi investerer i hinanden og løfter i fællesskab.
Jeg er en ildsjæl, der altid har kæmpet, for det jeg tror på. Bliver jeg valgt, vil jeg love dig, at jeg vil arbejde hårdt for de holdninger og visioner, jeg har for Danmark. Jeg står ved, hvad jeg mener, kender det politiske håndværk og vil slås for dem jeg repræsenterer. Men jeg har heller ikke svaret og løsningerne på alt. Skriv til mig med dine idéer og synspunkter, og lad os holde kontakten, så vi sammen kan skabe et bedre samfund.